Gå til hoved-indhold

OM OS

Det første "spadestik" til Box Straw blev taget i 2008. Vores vision var dengang, at vi ville producere en miljøvenlig og naturlig strøelse til heste og andre dyr, som levede op til vores høje krav om sugeevne, renhed og en blød madras. Med baggrund i vores mangeårige erfaring og viden indenfor landbrug og en stor passion for dressurheste udviklede vi et produkt som på alle måder opfyldte vores krav til fulde.

Vores vision fra begyndelsen holdt og er i dag mere end aktuel i debatten om miljø, klima og bæredygtighed. Flere og flere får øjnene op for at købe produkter, som ikke belaster miljøet og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel efter vores produkter.

Rigtig mange kunder finder vej til fabrikken for at læsse traileren med Box Straw strøelse. Vi har i dag også alle vores skønne forhandlere rundt om i landet, hvor de fleste både sælger Box Straw som løse pakker eller i hele paller, ligesom vi selv leverer til både store som små hestehold.

 

 

ANSVARLIGHED

Halm er en fantastisk råvare at arbejde med og i vores produktionsprocesser anvender vi mest muligt af halmen for at minimere spild. Halm som er et overskudsprodukt fra dyrkning af hvedekorn og rapsfrø bliver hvert år sået og høstet og er derfor oplagt at  bruge som strøelse til heste. Miljømæssigt er der ingen tvivl om at halm er at foretrække fremfor eksempelvis produkter produceret af træ eller lignende materialer, hvor reproduktionstiden kan være op til 20 år eller mere.

Vores mål er derfor at tilbyde vores miljøvenlige produkter produceret af halm som et alternativ til strøelse baseret på træ.